Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Søren, og jeg har en bachelorgrad fra Aarhus universitet i nordisk sprog og litteratur (dansk) med tilvalg i filosofi. Jeg gik på STX i Fredericia, hvor jeg som linjefag havde samfundsfag og engelsk på A-niveau samt tysk på B-niveau.
Som underviser/lektiehjælper er det utroligt vigtigt for mig at tilgå den pågældende elev i øjenhøjde og skabe en relation, hvor man trygt kan dele sine usikkerheder, da tryghed for mig er det vigtigste grundlag for en lærerig relation. Jeg elsker at lære fra mig, og håber at kunne berige den enkelte elev både med viden og gåpåmod til videre læring. Alle mennesker er forskellige, og det er vigtigt for mig at finde den måde, hvorved den enkelte elev kan have de bedste forudsætninger for en god oplevelse med et fag, de måske ikke har været så trygge ved.
Som person er jeg en rolig, men social fyr, som elsker at danne bekendtskaber. Jeg nyder at være aktiv i min fritid gennem klatring og vandring, men ellers slapper jeg tit af med læsning eller en god film. Jeg ser også meget sport, og spiller til tider spil på min computer.
Jeg glæder mig til at møde dig!