Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en venlig, nysgerrig og energisk person med erfaring fra både dansk og international skolegang, og jeg har en stor lyst til både at lære – og lære fra mig. Jeg er i gang med at udvide min internationale undervisningserfaring gennem IB-systemet og elsker at udfordre mig selv med nye metoder, tænkemåder og idéudvikling.
For at holde både krop og sind i gang dyrker jeg forskellige former for sport. Jeg har selv oplevet, hvordan stress og akademiske forventninger kan lægge pres på én – ofte skabt af vores egne tanker – og hvordan det kan føre til en negativ spiral. Det er noget, jeg er meget bevidst om i mig selv og gerne vil hjælpe andre med at kunne opdage inden inden det blive for stejlt i hverdagen.
Som tutor møder jeg elever med respekt, tålmodighed og forståelse. Jeg ved, at ikke alle lærer i samme tempo. Nogle har brug for ekstra udfordringer for ikke at blive træt der hvor de er, mens andre kan have svært ved at følge med i de store og pressede klassemiljøer. For mig handler undervisning om at finde den tilgang, der virker for den enkelte. Jeg har tidligere også hjulpet både medstuderende og søskende med lektier og eksamensforberedelse – både i niveauer i folkeskolen (0-10) og IGCSE (y8-y11) – og jeg anvender gerne forskellige forklarings teknikker, indtil vi sammen finder den metode, der fungerer bedst.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel og hjælpe andre med at nå deres mål. Jeg drømmer selv om at blive lektor eller professor en dag, og ser dette som et vigtigt skridt i min faglige og personlige udvikling. Mit håb er, at jeg kan hjælpe elever med ikke at se deres mål som et uendeligt marathon, men som en spændende udfordring og et skridt mod endnu større drømme.