Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en rolig og nørdet kvinde, som elsker fordybelse og udvikling, både hos mig selv og andre. Til daglig bor jeg i en lille landsby, hvor jeg nyder at bruge tid i haven og finde ro i naturen.
Som underviser er jeg struktureret, tålmodig og systematisk i min tilgang. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor eleven føler sig set og forstået, fordi jeg tror på, at tillid er grundlaget for god læring. Jeg elsker at inspirere andre og finde den metode, der passer bedst til den enkelte elev, så undervisningen bliver både motiverende og overskuelig. For mig handler undervisning ikke kun om faglighed, men også om at styrke elevens selvtillid og tro på egne evner.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg oplever stor mening i at støtte andre i deres udvikling. Ved siden af mit fuldtidsarbejde indenfor marketing, giver det mig energi at kunne hjælpe børn og unge med at udvikle sig fagligt og personligt. Jeg motiveres af at se andre vokse og få succesoplevelser gennem læring.