Velkommen til min profil!
Mit navn er Lea og jeg læser til daglig en kandidat i farmateknologi på DTU, hvor jeg arbejder med biologi og kemi.
Udover at være begejstret for naturvidenskab er jeg også fascineret af sprog; jeg er vokset op som tosproget med en dansk mor og en tysk far, og jeg har gået til italiensk undervisning i 3 år.
Gennem mit tidligere arbejde og mit frivillige arbejde har jeg erfaring med opbygge trygge og personlige relationer til mange forskellige typer mennesker. Det er vigtigt for mig, at eleven føler sig tryg og respekteret, da det er fundamentet for en god undervisning.
Mit mål med undervisningen er at give eleven en "aha"-oplevelse, når tidligere uforståelige emner lige pludselig giver mening, og en styrket faglig selvtillid. Jeg kan godt lide at sætte mig ind i komplekse emner og gøre dem letforståelige ved at finde på passende analogier og huskemåder. Det er vigtigt for mig, at undervisningen tager afsæt i elevens niveau og måde at forstå tingene på, og at vi ikke haster igennem stoffet, men prioriterer at få grundigt styr på et emne, inden vi går videre til det næste.