Hej og velkommen til min profil!
Som underviser vil jeg møde børn og unge med en stor tålmodighed til at tage stoffet i præcis det tempo den enkelte har behov for. Det vil være meget vigtigt for mig, da det er en kompetence jeg igennem mit skole- og studieliv har oplevet kunne mangle i diverse undervisningssituationer. Derfor ved jeg personligt hvor meget det kan betyde at blive mødt i det tempo, man som elev har behov for, hvad enten det er at tage tingene af flere omgange eller i et mere accelereret tempo. Derudover vil jeg også påtage mig ansvaret for børn og unges undervisning ved at sætte mig grundigt ind i stoffet på forhånd, og derved være i stand til at overbringe materialet på en måde, som har effekt for den enkeltes læring.
Rent fagligt er jeg i gang med at skrive speciale, hvor jeg bliver civilingeniør i virksomhedssystemer til sommer. Derfor har jeg også (næsten) været igennem hele systemet, og har igennem både folkeskole, gymnasie og videregående uddannelse klaret mig rigtig godt.
På grund af min uddannelse er jeg også meget trænet i rapportskrivning, og kan derfor i høj grad være med til at understøtte arbejdet med diverse opgaver. Det kan strække sig fra SRP til helt almindelige afleveringer.
Jeg er en meget empatisk person som altid har gået meget op i hvordan andre har det, og er meget interesseret i andre mennesker. Det mener jeg også er afspejlet i den måde jeg møder nye mennesker på fordi jeg ofte hurtigt kan knytte tætte bånd med andre, ved at udvise en oprigtig interesse når jeg lærer folk at kende. Ved siden af mit studie som civilingeniør i virksomhedssystemer på AAU bruger jeg rigtig meget tid med min kæreste, venner og familie. Af hobbyer går jeg op i fodbold, og sætter også stor pris på at se film i alle genrer.