Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Alexander. Jeg er til daglig i gang med en STX-uddannelse på Rungsted Gymnasium, hvor jeg har linjen Global Science. Det betyder at mine fag inkluderer Matematik A, Fysik A og Kemi B. I min fritid dyrker jeg masser af sport, som primært består af fitness og løb.
Som underviser lægger jeg stor vægt på følgende principper:
- Struktur og overblik over udviklingen.
- Fokus på forståelsen før løsningen.
- Et trygt og godt læringsmiljø.
Min erfaring som svømmetræner gennem mange år giver mig god forståelse for de udfordringer, en elev kan have. Derfor føler jeg mig godt rustet til at hjælpe mine elever med at overvinde vanskelighederne og nå deres mål om at styrke deres faglige kompetencer.
Jeg synes selv, at matematik er et enormt spændende fag, og jeg har eksempelvis deltaget i Georg Mohr, hvilket er en landsdækkende matematikkonkurrence for gymnasieelever. Jeg håber, at jeg som tutor kan dele denne glæde med mange andre.