Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er samfundsfagligt uddannet civiløkonom og certificeret coach med erfaring fra IT og økonomistyring samt projektledelse. Jeg har i folkeskolen kun undervist på PALS-skoler. De sidste seks år har jeg arbejdet med at afklare, vejlede og undervise mennesker til job og uddannelse og arbejdet i multikulturelle virksomheder. Jeg brænder for at rykke børn og unge mennesker – både fagligt og socialt.
Mine kernekompetencer er undervisning, vejledning og coaching på individuelt niveau. Jeg underviser i tysk, dansk, matematik, historie og kristendom. Jeg går ind for en struktureret og målrettet opfølgning og professionel omsorg.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!