Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida, og jeg er i gang med en STX-uddannelse. Jeg er en glad og imødekommende person, med et smil på læben og en positiv tilgang til opgaver. Jeg er en social person, og jeg elsker at være sammen med min familie og venner.
I min fritid dyrker jeg sport og elsker at være sammen med mine venner. Jeg kan personligt selv rigtig godt lide at lære ting, og derfor har jeg også et ønske om selv at kunne videregive min viden og lyst til at lære nyt til andre, som har brug for det.
Som underviser vil jeg være tålmodig og støttende, med et primært fokus på, at eleven får en god oplevelse og får en god forståelse for emnet. Jeg vil sørge for at undervisningen bliver effektiv og brugbar, men samtidig også hyggelig, så eleven ønsker at lære mere og bliver tryg ved mig og emnet, som vi arbejder med.
Jeg glæder mig til at møde dig!