Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mark og jeg er en ung fyr, som i øjeblikket er i gang med at studere en STX-uddannelse med studieretningen Samfundsfag A og Engelsk A. Jeg er en flink og kvik fyr, der nyder min skolegang.
Jeg spiller til dagligt fodbold, og har førhen været hjælpetræner for et fodboldhold. Dengang fandt jeg ud af, at jeg elsker at lære fra mig og se andre udvikle sig. Jeg elsker at se folk få succesoplevelser og rykke sig.
Jeg vil skabe en god undervisning med fokuserede mål og let forståelige forklaringer på problemstillinger, samt hvordan de kan løses. Jeg er meget problemløsende og nyder at hjælpe andre med deres problemer.
Jeg glæder mig til at møde dig!