Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Eda, og jeg er en engageret og tålmodig person med en passion for at hjælpe andre. Jeg læser lige nu farmaci på KU på 1. semester. Udover dette bruger jeg min fritid på blandt andet at læse, træne, hækle og bage. Jeg har også en lillesøster på 13 år, som jeg hjælper en del med lektier, hvilket har givet mig en god forståelse for udvikling og samarbejde.
Som underviser stræber jeg efter at skabe en positiv læringsatmosfære, som eleven vil føle sig tilpas i. Jeg vil tilpasse min undervisning til den enkelte elevs behov, og hjælpe med deres udfordringer trin for trin. Mit fokus er især også at opbygge selvtillid hos eleverne, så de tør både at lave fejl og lære mere effektivt på en sjov og behagelig måde. Det inkluderer blandt andet også i klasseværelset, så man kan være mere aktiv og nysgerrig.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg vil give alle elever mulighed for at få støtte og udvikle deres faglige færdigheder. Jeg ser frem til at bidrage til et positivt læringsmiljø, hvor alle kan trives og lære :)