Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Lene.
Jeg har været lærer på en Fri Fagskole i mange år. Her har jeg bl.a. undervist i matematik på alle niveauer både specialundervisning og prøveforberedende undervisning. Som underviser gør jeg altid en dyd ud af, at eleven opnår en dybere forståelse indenfor det givne fag og herigennem får positive oplevelser og bliver motiveret. Jeg inddrager gerne hverdagssituationer og spil i min undervisning – det må gerne være sjovt.
Jeg er et roligt, tålmodigt og robust menneske. Som underviser lægger jeg stor vægt på at skabe en god relation til min elev. Vi lærer alle bedst i trygge rammer, hvor vi føler os set og hørt. Jeg er klar til at hjælpe på den måde, der giver mening for dig.
Jeg har valgt at blive tutor, da jeg savner at undervise og fordi jeg har erfaringer, jeg gerne vil bidrage med. Jeg brænder for at hjælpe andre med at få succes – uanset om det handler om at få en bedre forståelse af et svært emne eller bare få mere selvtillid i faget.
Det er en stor glæde at være med til at give elever ”aha-oplevelser”.
Jeg glæder mig til at møde dig, så vi sammen kan finde den bedste måde for dig at lære på!