Privatlærer med mange års erfaring i engelsk og forskellige humaniorafag på både folkeskole- og gymnasieniveau.
Jeg har en universitetsbaggrund i engelsk med sidefag i filosofi og har haft fokus på undervisning på gymnasieniveau. Filosofi har givet mig en bred forståelse for de store spørgsmål og har vist sig brugbart i fag som dansk, historie, samfundsfag og religion.
Jeg er en stille og rolig person, empatisk og meget tålmodig. Jeg ved hvor stor en del af undervisningen der handler om motivation og om at støtte eleven generelt, og ikke kun fagligt. Jeg er særligt opmærksom på at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs evner og udfordringer.
Jeg tror på, at med den rette tilgang kan de fleste finde stoffet interessant og dermed både forbedre deres karakterer og deres oplevelse af skolen.