Hejsa - og velkommen til min profil!
Mit navn er Klara og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Roskilde Katedralskole. Jeg har gennem hele mit liv dyrket en masse forskellige sportsgrene og hobbyer, blandt andet teater, ridning og en hel del gymnastik. Efter en kort stund som rytter og fem gode år med teater, fandt gymnastikken hurtigt vejen ind i mit hjerte og jeg har dyrket det lige siden.
Jeg har også en kæmpestor kærlighed til alle slags dyr, og så elsker jeg at bruge en masse tid sammen med mine venner. Jeg har desuden en sød tand og elsker at bage, så det kunne sagtens være, at der en dag kom lidt hjemmebag eller andre lækkerier med til undervisningen ;-)
Jeg har altid været meget heldig med rigtig dygtige og gode lærere, og det har jeg tænkt mig at tage med videre som tutor! Jeg synes, undervisningen bliver meget sjovere, når den også er hyggelig og tilpasset den enkelte elev. For så bliver det altså bare tusind gange federe at lære! Jeg kunne for eksempel finde på at forberede en lille quiz, bruge flashcards eller finde på andre kreative måder at arbejde med det pågældende emne på. På den måde kan undervisningen både blive sjovere og gøre det lettere at forstå og huske det, man lærer.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg synes, det er et rigtig meningsfuldt job. Jeg elsker at være social og møde andre mennesker i øjenhøjde, og så synes jeg, det er mega fedt at kunne lære fra mig og samtidig vide, at jeg gør en forskel for andre.
Jeg håber, vi ses! – Klara Kildegaard