Jeg hedder Anders, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er hvad man kan kalde "freelance" lærer som er uddannet faglærer i Dansk, Engelsk og Idræt med spidskompetence i aldersgruppen hos børn og unge fra alderen 8-15. Jeg har dog erfaring fra mit studie som lærer i indskoling og mellemtrin.
Jeg har altid elsket viden, og det at videregive denne viden med et spin på alt det interessante på vores blå og runde klode, er noget jeg brænder afsindigt for. En elevs indlæring er afgjort gennem praktisk og positiv elev-lærer relation, og som underviser opbygger jeg min undervisning i faser som Stilladsering (opbyggelse af basis viden) og opgave baseret undervisning (dette kan være legfulde opgaver såvel som prøve eksempler)
I min fritid løber jeg Nordic Race forhindringsbane løb, spiller computer samt maler/spiller figurspillet Warhammer 40k.
Jeg har altid haft fokus på trivsel samt sjov indlæring som skal være inkluderende for at tilgodese eleverne i en verden fyldt med distraherende elementer. Det er i denne kontekst som hjælpelærer, at jeg kan rette mit fokus på den enkelte elev (dit barn) således det bliver set og hørt præcist som det har behov for, hvilket et skolemiljø ikke altid kan tilgodese når en underviser har 20 børn samtidigt.
Jeg har erfaring i konflikthåndering (ikke at jeg regner med at skulle bruge det) og erfaring med at hjælpe børn og unge med diagnoser.