Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Magnus og jeg bor på Christianshavn. Mine fritidsinteresser inkluderer bl.a. at spille computer, se fodbold, hobby-programmere og wakeboarde.
Jeg elsker problemløsning og logisk tænkning, men endnu mere elsker jeg at dele den glæde med andre. Mit mål som tutor er at give eleverne succesoplevelser i fag, der nogle gange kan virke uoverskuelige eller svære at få greb om.
Jeg læser datalogi på KU, hvor jeg til dagligt arbejder med emner, der kræver tid, tålmodighed og hårdt arbejde at forstå og mestre. Undervejs har jeg lært metoder og tilgange, der gør læringsprocessen både lettere og langt mere motiverende. Præcis de erfaringer håber jeg at kunne dele med mine kommende elever.