Om mig som underviser
Jeg er en engageret og tålmodig underviser, der brænder for at gøre læring sjov og meningsfuld. Min tilgang er at skabe en tryg og motiverende atmosfære, hvor eleverne tør stille spørgsmål og får selvtillid i deres fag. Jeg tilpasser min undervisning til den enkelte elevs behov, så vi sammen kan finde den metode, der passer bedst til deres læringsstil og udvikling.
Min faglige baggrund
Jeg studerer matematik på Københavns Universitet med sidefag i datalogi. Min studieretning er målrettet en karriere som gymnasielærer, hvilket passer perfekt til min interesse for undervisning og formidling.
Min undervisningserfaring
Jeg har altid haft en passion for at lære fra mig og hjælpe andre. Allerede i gymnasiet brugte jeg tid på at forklare matematik for mine klassekammerater, og denne glæde ved at undervise har været medvirkende til mit studievalg.
Ud over at hjælpe venner og bekendte med matematik har jeg også erfaring med at producere undervisningsmateriale. Jeg kommer fra Færøerne og har, sammen med en ven, startet en virksomhed, der skaber færøske undervisningsvideoer til matematikvejledning. Dette har givet mig en dybere forståelse for, hvordan man formidler komplekse matematiske emner på en enkel og letforståelig måde.