Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Paula, og jeg holder lige nu sabbatår efter at have afsluttet en STX-uddannelse. Som person er jeg meget udadvendt og tålmodig. Jeg har meget empati og forståelse for, at alle har forskellige udgangspunkter, og jeg mener at alle bør få en fair chance for at komme ordentligt i gang. Samtidig tror jeg at den bedste måde at lære på, er i det trygge rum, hvor man kan stille alle de spørgsmål man har lyst til og man skal have lov til at lære i eget tempo. Lige nu arbejder jeg også som underviser i svømning for børn ved Hørsholm Svømmehal, da jeg brænder for at videregive den viden jeg selv har. Intet kan forklare den vidunderlige følelse man får når ens elev opdager alt det fremskridt de har opnået og hvad de i virkeligheden er i stand til!
Jeg ser mig selv som en, der kan guide og hjælpe på vej på den blide måde. Jeg bliver så inderligt glad af at hjælpe andre med at lære nye ting, og jeg er selv også meget glad for at lære. Desuden har jeg to modersmål; spansk og dansk! Derudover kan jeg også flydende engelsk.Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!