Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en rolig, struktureret og tålmodig kvinde, som trives med at hjælpe andre og skabe overblik i læringssituationer. I min fritid interesserer jeg mig for læring, læse bøger og for at bruge digitale værktøjer – på en praktisk og overskuelig måde.
Jeg flytter til Nyborg pr. 15. marts og er ledig og fleksibel i forhold til arbejdstider. Som underviser og lektiehjælper lægger jeg stor vægt på tryghed, tydelige forklaringer og en positiv stemning. Jeg møder eleven dér, hvor han eller hun er fagligt, og arbejder systematisk med stoffet, så det bliver overskueligt og giver mening. Jeg tror på, at ro, struktur og opmuntring er afgørende for, at elever får mere selvtillid og motivation i skolen.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at støtte børn og unge i deres læring og give dem bedre forudsætninger for at lykkes i skolen. Jeg kommer fra en baggrund som laborant og teknisk assistent, hvor jeg har arbejdet meget struktureret og med dokumentation og kvalitet – kompetencer jeg også bruger i undervisningen. Jeg har desuden erfaring med at hjælpe en 9.-klasse-elev i matematik og samarbejdet med bachelor- og kandidatstuderende på KU og Teknologisk Institut. Mit mål er, at eleverne går fra undervisningen med større forståelse, mere mod på faget – og følelsen af, at de godt kan.