Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Ida og jeg blev student fra STX i år, og derfor holder jeg nu et sabbatår. Jeg har altid haft en naturlig interesse for skole og læring, og jeg sætter en ære i at kunne forklare ting på en rolig og forståelig måde. Som person er jeg tålmodig, engageret og god til at skabe en tryg stemning, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lære i eget tempo.
Uden for skolen fylder fodbold, træning og tid med venner meget i min hverdag. Det giver mig energi og gør, at jeg møder op med godt humør og overskud. Jeg tror på, at en positiv tilgang smitter, og at det kan gøre en stor forskel for motivationen.
Jeg lægger vægt på at møde hver elev i øjenhøjde og skabe et samarbejde, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.