Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en rolig og tålmodig person, som godt kan lide at hjælpe andre. Til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg er perfektionist af natur og går op i, at man faktisk forbedrer sig og forstår det, man arbejder med. Som underviser prøver jeg at forklare tingene enkelt og i et tempo, der passer eleven. Jeg synes, det er vigtigt, at eleven føler sig tryg ved at stille spørgsmål, og jeg prøver altid at skabe en god og afslappet stemning i undervisningen.
Jeg motiverer elever ved at være positiv og vise dem, at små fremskridt også betyder noget. Mit mål er både at hjælpe med lektierne her og nu og samtidig gøre eleven mere sikker fagligt. Jeg har desuden tidligere arbejdet som privat lektiehjælper for en elev i 7. klasse for cirka 3 år siden, så jeg har erfaring med at lære fra mig og tilpasse forklaringer til den enkelte elev.
Som gymnasieelev er jeg vant til at arbejde struktureret og målrettet med forskellige fag, og jeg ved, hvor vigtigt det er at få forklaret tingene på en måde, der giver mening. Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe andre med deres skolearbejde og gøre en positiv forskel for dem. Jeg synes, det er fedt at se, når nogen begynder at forstå noget, de før syntes var svært.