Jeg hedder Marco, og jeg er en italiensk/dansk dreng.
Jeg træner ofte kendo og kajakpolo. Jeg har været træner for alle aldersgrupper i kajakpolo, og det virkede til, at folk syntes, jeg var god til at lære fra mig. Jeg har også flere gange hjulpet mine jævnaldrende med at forberede sig, så de kunne bestå deres eksaminer.
Som underviser forsøger jeg først at finde ud af, hvilken læringsstil der passer bedst til dig. Derefter forsøger jeg at finde intuitive og forståelige måder at lære det fag, du har brug for hjælp til.
Jeg mener, at det er vigtigt, når man lærer, at man ikke kun lærer, hvordan tingene fungerer og hænger sammen, men også hvorfor de gør det.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg elsker at lære fra mig, og jeg synes, at der er få følelser, der er bedre end at se nogen endelig forstå et koncept eller et begreb.