Hej og velkommen til min underviserprofil!. Mit navn er Aqdas og jeg har en bachelor i farmaci, og jeg er netop er startet på kandidatuddannelsen i det samme. Udover at studere, går meget af min fritid på at træne og bruge tid med familie og venner. Desuden interesserer jeg mig for persisk kalligrafi og at bage kager- hobbyer, som giver mig mulighed for at udfolde min kreativitet og dyrke min sans for detaljer. Jeg har to yngre søskende, en i gymnasiet og en i folkeskolen, som jeg ofte hjælper med lektier og opgaver. Jeg har også været privat tutor for en gymnasieelev med ADHD. Jeg hjalp primært denne elev med hendes studieretningsopgave og i faget kemi. Som underviser ville jeg beskrive mig selv som hjælpsom og forstående. Jeg er god til at tilpasse min hjælp til forskellige niveauer og behov, og jeg gør altid mit bedste for at prøve at forstå elevers vanskeligheder med stoffet. Mine søskende fortæller mig tit, at de bruger mine "huskeregler" og metoder som jeg lærer dem, hvilket motiverer mig til at hjælpe endnu flere elever. Jeg motiveres af at hjælpe elever, og det giver mig en stor glæde når det pludselig "lyser op" for en elev og de får en ny forståelse og tro på deres egne evner. Jeg glæder mig til at møde dig!