Jeg er en rolig, seriøs og smilende underviser, der prioriterer det faglige, men som i stor grad også fokuserer på, at eleven og jeg skaber en god relation til hinanden, ved ikke nødvendigvis kun at snakke om lektierne, men også ved at være en, som eleven kan tale med.
Jeg har tidligere uddannet mig som skiinstruktør, hvor jeg bl.a. har undervist unge, og ved derfra, at alt tager sin tid, og læringsprocessen er forskellig fra person til person.
Lige pt holder jeg sabbatår, og til hverdag er jeg selvstændig og arbejder frivilligt hos dansk flygtningehjælp som lektieven. Jeg er derfor meget motiveret for at finde et job, hvor jeg kan komme og hjælpe og bruge noget tid, og dertil lære fra mig.
Jeg har altid haft en kæmpe interesse for skolen og gået meget op i det, da jeg synes, det er spændende at lære nye ting. Jeg har især interesse for fagene dansk, historie og samfundsfag. Ellers synes jeg bare skolen er fedt, og lektierne er 100% nemmere, når man har nogle at sparre med. Jeg kommer nemlig selv fra et hjem, hvor der ikke var mulighed for at få hjælp, så jeg ved, hvor hårdt det kan være at sidde med lektierne selv.
Som person er jeg udadvendt, selvstændig og resultatorienteret.
Jeg kommer fra et ustabilt hjem selv, og har derfor boet for mig selv, siden jeg var 17.
Jeg har hele min barndom spillet elitefodbold, og er derfor nok også det, man vil kalde et konkurrencemenneske. Jeg elsker at dyrke sport, læse bøger, (fun fact om mig: jeg har over 350 bøger)
og bruge tid sammen med mine nærmeste.