Hej! Mit navn er Alice, og jeg har netop afsluttet en kontoruddannelse efter et år i München, Tyskland. Forinden gennemførte jeg en HHX, hvor jeg særligt havde stor interesse for fagene matematik, virksomhedsøkonomi og tysk. Jeg har nu sabbatår og ønsker derfor at dele min viden samt de færdigheder, jeg har opnået.
Som tutor lægger jeg vægt på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til at begå fejl og stille spørgsmål. Min undervisningsstil er både tålmodig og struktureret, så der er plads til at lære i eget tempo.
Jeg inddrager konkrete eksempler og anvender forskellige læringsmetoder, så undervisningen bliver spændende og forståelig.
Hvis du har brug for hjælp med matematik, dansk, engelsk, tysk eller virksomhedsøkonomi, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg glæder mig til at kunne hjælpe dig med at nå dine mål!