Velkommen til min underviserprofil!
Jeg har arbejdet i forsvaret i 12 år, hvor jeg har haft 5 udsendelser til henholdsvis Afghanistan og Irak. Jeg arbejder stadig i forsvaret, hvor jeg pt. primært forestår undervisning for yngre personel.
Jeg er som person meget robust. Jeg har altid været god til at lære fra mig, og den egenskab er yderligere blevet forbedret gennem min tid som underviser og fører i forsvaret, både under skarpe missioner og træningen dertil, samt uddannelse af andre.
Jeg er vant til at stå foran andre. Jeg er vant til at føle et ansvar for andres læring. Jeg er god til at kommunikere med andre. Disse ting kombineret med en relativt stærk evne til at forstå ting, gør at jeg altid har været god til at formidle viden til andre.
Jeg skaber et trygt læringsrum, hvor eleverne føler at de er en del af læringsprocessen og ikke blot modtager information fra mig.
Af civil uddannelse har jeg en HHX studentereksamen fra 2012 med et gennemsnit på 10,0. I 2021 afsluttede jeg en AU i ledelse læst på deltid med karakteren 12 i afslutningsprojektet.
Jeg vil ud og hjælpe folk. I hverdagen er jeg vant til at uddanne andre, og jeg brænder for at give noget videre her i livet.
Jeg tror på, at uddannelse/støtte/hjælp af andre først og fremmest er en smitte af energi. Ved at møde op med god energi og lade den overføre til andre, har man allerede hjulpet dem godt på vej. Den faglige hjælp kommer, når personen faktisk har lyst til at lære.
Indenfor de næste 1-2 år søger jeg ind på medicin-studiet her i Aalborg.