Velkommen til min underviserprofil …
Mit navn er Bente, og til daglig læser jeg på læreruddannelsen. Det er min anden uddannelse, for jeg er også cand.mag. i Litteraturvidenskab og Psykologi. De to emner er stadig blandt mine største interesser.
Jeg har fra tidligere erfaring som underviser i psykologi i gymnasiet og har desuden arbejdet med blandt andet tekstforfatning, korrekturlæsning og journalistik, blandt andet med læring og dysleksi som indholdsområde. Jeg er startet på læreruddannelsen, fordi jeg ønsker et arbejdsliv tættere på undervisning, og jeg har meldt mig hos GoTutor for at få erfaring.
Hvis jeg skal undervise dig, vil jeg nok som det vigtigste forsøge at vække en interesse (indre motivation) hos dig for dét, du skal lære. Derfor er det vigtigt for mig at lære dig at kende, så jeg kan forsøge at vinkle indholdet i vores timer sammen relevant for dig. Jeg synes selv, det er sjovest, når man kan lære med lidt varierede metoder.
Jeg er mor til en ung på 17 år og bruger mest min fritid på bøger, film, hygge med familie og venner eller på at kæmpe (forgæves) mod skvalderkål i haven.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!