Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Asger, og jeg er en imødekommende og fagligt stærk student fra STX med erfaring som tutor. Jeg ser gabet mellem noget, jeg ved, og noget, en anden endnu ikke ved, som en spændende udfordring. Jeg nyder at lære fra mig og hjælpe der, hvor jeg kan.
Som underviser er jeg engageret i det, jeg underviser i, og jeg bestræber mig på at møde eleverne dér, hvor de er. Jeg mener, at det er vigtigt at styrke elevens tro på sin egen evne til at tænke og lykkes. Denne selvtillid opbygges gennem samarbejdet mellem elev og tutor, både på det faglige og relationelle plan, med læringsprocessen i centrum.
At være lektiehjælper hos GoTutor er både utrolig meningsfuldt og, ærligt talt, sjovt. Som person er jeg nysgerrig og ansvarsfuld. Nysgerrigheden har ført mig til flere hobbyer, herunder at spille 1.-divisionsvolley, være frivillig træner samt at have interesse for økonomi og samfund.
Jeg glæder mig til at møde dig!