Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Katinka og jeg er bosat i Sellerup sammen med min familie. I sommers færdiggjorde jeg min HF og blev student fra Rosborg Gymnasium og HF.
Jeg sætter stor pris på at bruge tid med venner og familie, om det er til brætspil, gå - eller sejlture og andre sjove oplevelser. Derudover holder jeg meget af at være kreativ, især foran symaskinen eller ved at læse en god bog.
I mange år har jeg været aktiv i KFUM og KFUK som frivillig på både lejre og i børneklubber, hvilket har styrket mine erfaringer i at skabe værdifulde fællesskaber og tage ansvar og overblik i forskellige situationer. Til daglig arbejder jeg som pædagogmedhjælper i både børnehave og vuggestue og som afløser på et plejehjem. Det har gjort mig tålmodig, nærværende og god til at møde mennesker der, hvor de er. Jeg har tidligere været både lektiehjælper og barnepige, og jeg trives i at lære fra mig.
Som underviser vil jeg lægge stor vægt på at skabe et trygt og roligt læringsmiljø. Jeg tror på, at god undervisning bygger på relationer, motivation og forståelse. Sådan lærte jeg selv bedst, da jeg gik i skole.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en positiv forskel for elever, der har brug for ekstra støtte og opmuntring.