Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Christine. Jeg er bosiddende i Silkeborg med min mand. Jeg har beskæftiget mig med begynderlæsning og musik i mange år. Jeg elsker udeliv, shelterture, bål, haveprojekter, madlavning fra bunden, fange skovsvampe på stejle skrænter, lave most af nedfaldsæbler selvom fingre bliver kolde... Derudover musik og sangskrivning, gode romaner/lydbøger. Og mine børn og børnebørn ;-)
Jeg har mange års erfaring og gode resultater i at undervise børn med læsevanskeligheder. Om det er formodet ordblindhed, diagnoser eller manglende lyst og konfliktfyldt samvær om læsetræning og andre lektier - Jeg tager udgangspunkt i, hvad barnets og familiens styrker og udfordringer er. Jeg arbejder med motivation ved at variere og tilpasse opgaver og integrere leg og spil.
Jeg kan hjælpe med at få læseindlæringen til at glide, selv under de vanskeligste omstændigheder!
Dels kan jeg arbejde 1:1 med barnet (forældre er naturligvis altid velkomne til at være med/observere).
Jeg kan derudover hjælpe med at lave en motiverende plan for familiens lektietid og metoder til at få det til at lykkes uden konflikter.
Jeg går gerne ind i konstruktivt samarbejde med barnets skole/dansklærer, og understøtter skolens læsearbejde. På den måde skabes positivt samspil for barnet mellem hjem og skole, og ikke modsætninger.
Jeg ønsker at dele ud af min viden, ud over mit fuldtidsarbejde som lærer i indskolingen.
Jeg ved, mange har brug for støtte uden for skolen, og vil gerne hjælpe børn og familier med læsevanskeligheder.