Mit navn er Kicki og jeg er mor til 3 drenge.
Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefagene: Dansk, Historie og Kristendom.
Derudover har jeg specialiseret mig i ordblindevenlig undervisning og jeg brænder for at hjælpe børn med dysleksi, sådan at de også oplever succes med det at gå i skole.
Jeg har også speciale i bæredygtig undervisning og jeg er uddannet pædagogisk assistent, med speciale i børn og natur og specialpædagogik.
Som underviser er det vigtigt for mig, at min undervisning er spændende og inspirerende.
Med min undervisning og lektiehjælp vil vi gå undersøgende til opgaven eller emnet, vi vil eksperimentere og prøve os frem. Det er vigtigt for mig at skabe et rum, hvor der er plads til at fejle og lære.
Jeg er en meget omsorgsfuld, rolig og anerkendende person, og det er vigtigt for mig at børn trives og har det godt. Jeg vil gerne hjælpe med det der kan være svært og være med til at give nogle succesoplevelser, så du igen får mod på det faglige stof.
I min fritid nyder jeg at spille computer med mine børn og venner. Derudover elsker jeg at læse en god bog og lytte til musik.
Grunden til at jeg er lektiehjælper og underviser her ved GoTutor er, at jeg gerne vil dele min passion for de fag jeg har og få noget mere erfaring med undervisning.
Jeg ser frem til at møde og hjælpe dig.