Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Amalie og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Aarhus Katedralskole,, hvor jeg har design/arkitektur og matematik på studieretning. I min fritid er jeg svømmertræner, hvor jeg får stillet min trang til at undervise og være sammen med nogle super søde børn og unge. Derudover er jeg meget kreativ: Jeg hækler, syr, tegner, programmerer computerspil og maler, når jeg kan komme til det, men elsker også bare at være på picnic med mine venner og et hjemmebagt foccacia under armen.
Som underviser er det vigtigt for mig at møde de børn/unge jeg underviser i øjenhøjde, så vi sammen kan opbygge viden herfra. Det er min klare oplevelse at denne tilgang markant øger motivationen for et fag. Fokus for min undervisning ligger i glæden i at lære og forbedre sig, fremfor at opnå et bestemt resultat.