Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Agnes, og jeg er lærerstuderende i Aarhus. Som lektiehjælper betyder det meget for mig at være i øjenhøjde med min elev. Jeg tror på, at alle skoleelever har forskellige måder at lære på og forskellige behov, og det er derfor vigtigt for mig at skabe det mest optimale og interessante læringsmiljø for hver enkelt elev. Derudover ved jeg af egen erfaring, at det ofte er nemmere at forstå og lære igennem eksempler og øvelser, som er relevante for ens egen hverdag eller interesser. Jeg vil derfor bruge eksempler på, hvordan faglige begreber osv. anvendes i virkelige situationer.
Som underviser går jeg op i at mine lektiehjælpstimer er struktureret, så vi får et klart billede af elevens mål og hvordan vi sammen skal udvikle ham eller hende, bl.a. ved at evaluere, repetere og følge op.
Jeg glæder mig til at møde dig / din GoTutor elev :)