Hej og velkommen til min underviserprofil!
Når jeg ikke underviser, elsker jeg at lave en masse sjove og kreative ting. Jeg har danset i mange år – både ballet, moderne og hiphop – og jeg har også undervist mange børn i det. Jeg ser også gerne fodbold og kender til spillet, så hvis du er fodboldfan, har vi helt sikkert noget at snakke om! ⚽
Derudover elsker jeg at være kreativ, hvad enten det er at tegne, male eller finde på sjove projekter. Jeg tror på, at læring skal være spændende og tilpasses dig – og måske kan vi endda finde en måde at kombinere dine interesser med skolearbejdet!
Jeg har haft spansk på A-niveau i gymnasiet og opnåede rene 12-taller både mundtligt og skriftligt – også til eksamen. Derudover har jeg taget kurser i Málaga, og nu holder jeg sabbatår i Costa Rica og taler næsten flydende spansk. Derfor tilbyder jeg kun timer online.
Med erfaring som både lærervikar på en folkeskole og privat tutor er min undervisningsstil pædagogisk, venlig og tålmodig.
Uanset om du har brug for hjælp til grammatik, udtale eller skriftlige opgaver, tilpasser jeg undervisningen til dit niveau og tempo.
Mit mål er at hjælpe dig med at opnå dine mål, i det rigtige tempo for dig 😊
Jeg tilbyder også tryg og motiverende lektiehjælp i dansk, engelsk og matematik for elever i grundskolen. Med min erfaring som lærervikar i folkeskolen – herunder i en specialklasse – har jeg en meget pædagogisk og tålmodig tilgang, der tilpasses dit barns behov.
Jeg er smilende, venlig og god til at skabe trygge rammer for læring. Mit mål er at gøre undervisningen både forståelig og sjov, så dit barn får mere selvtillid og motivation til at lære 😊