Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Mit navn er Tony, og jeg er til daglig i gang med en HTX-uddannelse på NEXT Sukkertoppen gymnasie, hvor jeg går på Computerscience studieretningen (Matematik A og Programmering B).
Som person er jeg meget udadvendt og elsker at møde nye personer. Nogle af mine største interesser er musik, computerspil, bouldering og volleyball. Jeg går til volleyball, og i min fritid dyrker jeg bouldering og musik med mine venner. Jeg elsker holdaspektet og kommunikationen fra volleyball og problemløsningen fra bouldering. Derudover har jeg tidligere gået til klaver og spiller nu diverse bandinstrumenter –både i skole og i min fritid–, hvoraf jeg til tider optræder til koncerter.
Som underviser forsøger jeg at skabe trygge rammer, så eleven kan lære det, de har behov for uden at føle sig presset. Jeg er tålmodig og forsøger altid at finde alternative forklaringer eller sammenligninger, der gør det nemmere for eleven at forstå emnet/konceptet. Derudover er spørgsmål altid velkomne (og endda vigtige), da jeg synes, at spørgsmål fremmer forståelse og derfor findes der selvfølgelig ingen dumme spørgsmål. Det er især vigtigt, at eleven forstår materialet 100%, da jeg tror på, at et godt fundament, er det vigtigste, når det kommer til læring. Desuden tror jeg også på, at det selvfølgelig er vigtigt at rose og opmuntre eleven, samt at give god og konstruktiv feedback, så de forstår hvad de evt. fik forkert, eller måske har misforstået.
Jeg har tidligere været kids volley instruktør, hvor jeg var træner, hvor jeg har dannet mig erfaring i at lære børn, ting og koncepter der måske er helt nye for dem, eller som måske kan være lidt svære at forstår. Jeg elsker at lære fra mig, især når det kommer til emner, jeg er passioneret omkring.
Mine kompetencer ligger primært i de naturvidenskabelige fag, med undtagelse for engelsk, hvor min styrke primært ligger i et godt ordforråd.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!