Hej, jeg hedder Naja.
Jeg vil efter endt gymnasial uddannelse gerne ud og få yderligere erfaring med undervisning og en-til-en-hjælp vedrørende akademisk læring. Jeg har tidligere undervist ved siden af mit studie og været rigtig glad for dette, og det vil jeg derfor gerne fortsætte med. Jeg har selv været glad for at "gå i skole" og lære noget bogligt. Det er en glæde, jeg gerne vil give videre. Dette gør jeg gennem positiv forstærkning, ambitiøse, men opnåelige delmål samt fokus på succesoplevelser og et spændende læringsmiljø tilpasset alder og niveau.
Jeg kan undervise fra folkeskole- til gymnasialt niveau i de fleste humanistiske fag, da dette er min stærkeste kompetence, samt i matematik i indskolingen.
Jeg glæder mig til at møde jer.