Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Clara.
Jeg studerer på 4. semester på Biologi på Aarhus Universitet, og før det gik jeg på STX, hvor jeg havde hovedfag i matematik og engelsk. Når jeg ikke læser om dyr og planter, elsker jeg at strikke og være kreativ sammen med mine venner.
Jeg har altid godt kunne lide at gå i skole. For mig er der to ting som skal spille, før jeg har det godt i skolen: det sociale og det faglige. De to ting hænger ofte sammen, og derfor vil jeg hjælpe med det faglige, så du kan blive glad for at gå i skole.
Jeg er meget tålmodig, og jeg gentager gerne mig selv eller finder nye måder at forklare på. Jeg vil gerne skabe et trygt læringsrum for dig, hvor der er plads til at lave fejl og stille undrende spørgsmål. Alle lærer på forskellige måder, men jeg håber at vi sammen kan finde din måde at lære bedst på.
Jeg glæder mig til at lære min næste elev at kende!