Hej og velkommen til min underviserprofil
Mit navn er Therese og jeg bor i Frederikssund. Jeg er i gang med mit første sabbatår efter at have afsluttet gymnasiet i sommers med studieretningen biologi/kemi. I min fritid elsker jeg at læse, spille klaver og tilbringe tid med venner og familie.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg fra både folkeskole- og gymnasietiden har erfaret, hvor værdifuldt det er at få hjælp til lektier og afleveringer. At kunne hjælpe og støtte andre i deres læring, har altid været en givende oplevelse for mig. Alle lærer ved forskellige metoder og i deres eget tempo, og jeg tager derfor også højde for dette, når jeg skal hjælpe.
Mine stærkeste fag er matematik, dansk, engelsk og biologi, som jeg alle har haft på A-niveau i gymnasiet og dermed også er noget jeg interesseret mig for. Jeg ser frem til at hjælpe hvor der er brug for mig - så vi sammen kan finde en læringsmetode der fungerer bedst for os.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!