Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Filippa og jeg er netop blevet STX-student fra Aurehøj Gymnasium. I min fritid dyrker jeg sport og bruger meget tid sammen med mine venner.
Jeg er meget udadvendt og ekstrovert, og jeg elsker at møde nye mennesker! I løbet af min gymnasietid har jeg været forperson og ambassadør for mit gymnasiums Røde Kors udvalg. I Røde Kors udvalget har jeg arrangeret diverse arrangementer såsom loppemarkeder og juleindsamlinger. Jeg gik på Copenhagen International School fra 1.-9. klasse, så jeg taler flydende engelsk.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at hjælpe andre. Jeg vil skabe et trygt og godt undervisningsmiljø ved at forklare og hjælpe i øjenhøjde. Jeg tror stærkt på at man gennem metaforer og andre sproglige virkemidler kan forklare og undervise på måder, der er tilgængelige og brugbare.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!