Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg studerer økonomi på Aarhus Universitet (AU BSS) og har en stærk faglig baggrund i matematik – både på folkeskole- og gymnasieniveau. Gennem mit studie arbejder jeg dagligt analytisk med tal og modeller, hvilket gør matematikundervisning til et oplagt og meningsfuldt studiejob for mig.
Jeg har flere års erfaring fra fritidsjob i sundhedssektoren, hvor jeg har lært at møde mennesker i øjenhøjde – også unge med udfordringer. Det har givet mig en naturlig ro og tålmodighed i samværet med andre. Jeg er god til at lære fra mig og brænder for at gøre selv det svære stof forståeligt og håndgribeligt.
Undervisning handler for mig om samarbejde, tryghed og motivation. Jeg tager udgangspunkt i elevens niveau og behov og arbejder altid struktureret og målrettet. Jeg bruger gerne værktøjer som GeoGebra og WordMat, og jeg underviser både fysisk og online.