Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Asta.
Jeg er en tålmodig og nysgerrig person, der brænder for at lære – og for at hjælpe andre med at forstå det, der måske virker svært i starten. Det er netop derfor, jeg er lektiehjælper hos GoTutor.
Jeg har lige færdiggjort en STX med bioteknologi og matematik som linjefag. Til daglig holder jeg sabbatår, hvor jeg arbejder som lærervikar på folkeskole.
Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at fordybe mig i mine egne hobbyer. Jeg dyrker både krop og sind gennem træning, og jeg udforsker gerne mine kreative sider gennem tegning, skrivning, klaver og meget andet.
Som tutor stræber jeg efter at være struktureret, nærværende og god til at møde eleven i øjenhøjde. Jeg tror på, at tryghed og forståelse er nøglen til god læring, og jeg tilpasser derfor undervisningen efter elevens niveau og behov. Jeg gør mit bedste for at forklare tingene på en enkel og overskuelig måde, så vi sammen kan skabe fremgang. Jeg glæder mig til at møde dig!