Hej og velkommen til min underviserprofil!
Hvem er jeg?
Mit navn er Sofie, og jeg er netop blevet student efter at have taget en STX-uddannelse på Aarhus Katedralskole, hvor min studieretning bestod af Engelsk A, Italiensk A og Latin C. Selvom jeg endnu ikke har formel undervisningserfaring, har jeg uformelt hjulpet klassekammerater gennem hele min skoletid, og jeg har både teknikker og kreative øvelser med i rygsækken. Som person er jeg både åben og lyttende. Jeg tror på, at de bedste samtaler (og lektioner) opstår, når man kan møde hinanden i øjenhøjde. Uden for undervisningen bruger jeg meget gerne tid med venner, læser, danser lidt for sjov, spiller eller fordyber mig i kreative projekter.
Undervisningen:
Som underviser vil jeg være lyttende, tålmodig og meget opmærksom på, at faglige udfordringer sjældent står alene. Jeg tror på, at motivation og læring trives bedst i et trygt og støttende miljø, og det er netop sådan et rum, jeg ønsker at skabe med mine elever. Min tilgang er fleksibel, og jeg er altid klar til at justere undervisningen, hvis noget ikke fungerer. Det vigtigste for mig er, at eleven føler sig set og forstået, ikke bedømt.
Faglighed:
Engelsk har altid været et af mine stærkeste fag, og jeg er vant til at udtrykke mig flydende både mundtligt og skriftligt. Mine lærere har gennem årene især rost mit sprogforbrug, formuleringsevner og overblik. Min styrke ligger primært i at gøre sproget levende og brugbart, og jeg brænder virkelig for at hjælpe elever med at opbygge en stærk sproglig selvtillid uanset udgangspunktet.
Personlig motivation:
Jeg har valgt at blive lektiehjælper, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for dem, der synes, at skolen kan være svær. Jeg har selv oplevet, hvordan det føles at kæmpe med diverse personlige udfordringer som fx social angst, og hvordan det ofte kan have en negativ effekt på fagligheden. Netop derfor ved jeg, hvor vigtigt det er med en underviser, der møder eleven med ro og forståelse. Jeg tror ikke på nogen "perfekt læring" som sådan, men i stedet på små fremskridt, for nogle gange er det netop de små skridt, der ændrer mest. Bare det at hjælpe en elev fra 20% til 22% selvtillid er en sejr i mine øjne.
Jeg glæder mig til at møde nye elever og hjælpe dem med at finde glæden og styrken i faget!