Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Jeg hedder Mathilde, og jeg er student fra Odense Tekniske Gymnasium (HTX), hvor jeg havde studieretningen matematik A og bioteknologi A. Jeg holder nu sabbatår, hvor jeg har tid og motivation til at give viden videre til andre.
Som person er jeg smilende, positiv og nysgerrig. Jeg elsker at lære nyt og dele min viden med andre. I min fritid kan jeg bl.a. godt lide at bage, dyrke sport, læse og se serier.
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleven føler sig set og forstået. Jeg vil bruge varierede metoder, der tilpasses den enkelte elevs behov, så undervisningen bliver både lærerig og sjov.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe børn og unge med at opdage glæden ved at lære og opleve succes med deres skolearbejde.