Hej, mit navn er Niels.
Jeg er pensioneret matematiklærer fra HHX og HTX og har i 25 år undervist med stor begejstring for faget. Jeg er far til 5+2 børn der alle er voksne. Jeg finder stadig glæde i at spille fodbold, selv om jeg må indrømme at tempoet ikke er så højt mere. Jeg er udadvendt, har humoristisk sans, kan lide at have med mennesker at gøre.
Mit største aktiv som underviser er glæden ved faget og glæden ved at se eleverne få en positiv oplevelse. Jeg er god til at finde kernen i "problemet" og forklare tingene på en systematisk og enkel måde. Jeg har tålmodighed til at forklare tingene en gang til fra en ny vinkel. Meget matematik på HTX og især HHX er metode baseret, så det gælder om at give eleverne en systematisk måde at løse type-opgaver på.
Jeg har nået pensionsalderen, men vil stadig gerne bidrage, og så hygger jeg med at undervise one on one.