Jeg brænder for særligt danskfaget. Det skinner også igennem i min undervisning, at jeg synes, det er spændende, og det er min erfaring, at det også hjælper eleven med at finde emnet interessant.
Jeg kan godt lide at fortælle eleverne små sjove sammenhæng, der knytter sig til sprog eller litteratur. Selvfølelig er det ikke alle, der synes komma eller litteraturhistorie er det mest spændende i verden, men når man lærer nogle regler eller får en viden, bliver det mindre "irriterende". Ofte har vi en modstand mod det, vi ikke forstår eller ikke føler os gode til. Jeg vil gerne have, at eleven føler, at de har kompetencer indenfor faget, så den eventuelle modstand mindskes eller forsvinder.
Jeg er en meget omsorgsfuld person, der kan lide at hjælpe andre. I min fritid bruger jeg meget tid med min mand og vores søn. Derudover løber og styrketræner jeg og maler.