Hejsa!
Mit navn er Marcus, og jeg læser fysik på Københavns Universitet på andet år.
Jeg valgte at blive lektiehjælper hos GoTutor pga. de gode oplevelser, jeg selv har haft i gymnasiet og på mit studie, hvor jeg har været i tætte vennegrupper, der har hjulpet hinanden med opgaver og eksamener. Nogle af mine bedste minder fra gymnasiet er de gange, hvor jeg har hjulpet mine klassekammerater med at forstå noget de havde svært ved (eller selv har fået den hjælp), og jeg vil gerne være med til at give andre den samme gode oplevelse som jeg havde.
Jeg ser lektiehjælp som et supplement til undervisningen, der giver dig mulighed for at få indhentet de ting, der måske gik tabt i undervisningen. Men det er også vigtigt for mig at vække din interesse for emnet! Det er altid svært at lære noget nyt, men når det er spændende bliver det lettere at finde motivationen til at opnå dine mål.
Det meste af min skolegang har fundet sted i Tyskland, hvor jeg boede i ti år, indtil jeg kom tilbage til Danmark i 2018. Jeg har dog både gået i 9. klasse og gennemført STX herhjemme (med fysik-matematik som studieretning). Min baggrund har givet mig en begejstring for sprog, og jeg taler selvfølgelig flydende tysk. Jeg har også brugt mit sabbatår på at lære spansk på en sprogskole i Bilbao.
Udover fysik elsker jeg klatring, computerspil og klaverspil. Jeg laver også lidt freelance oversættelsesarbejde for at holde mit Tysk ved lige.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig og hjælpe dig med at nå dine mål!