Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en smilende 22 årig kvinde, som søger et meningsfuldt job fyldt med udfordringer, læring og mulighed for udvikling. Jeg stræber efter at gå ind i alle situationer med et positivt mindset.
Som den sociale person jeg er, ville jeg elske at møde nogle unge mennesker på lige fod. Som underviser vil jeg stræbe efter at gøre læring til en inspirerende og meningsfuld oplevelse. der passer til elevens læringsstil og behov. Jeg vil arbejde sammen med eleven for at skabe den bedste læringsmetode for den individuelle.
Mit mål er at skabe en bedre forståelse og nysgerrighed for emnet. Jeg har selv i mine tidlige år fået hjælp af en lektiehjælper. Dette gjorde at jeg følte mig selvsikker i timerne, turde række hånden op og efter lidt tid selv ønskede at lære meget mere om emnet. Jeg ønsker at give den samme følelse til andre børn.
Jeg glæder mig til at møde dig!