Hej, mit navn er Edward, og jeg er lige startet på mit studie Forsikringsmatematik på Københavns Universitet. Jeg dimitterede fra Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg gik på Bioteknologi-linjen og hævede Fysik B til A. Jeg har i forvejen undervist i ca. 115 timer som mentor.
Mit generelle interesseområde er naturfag og anvendt matematik, og jeg underviser i matematik og fysik på alle gymnasieniveauer. Jeg har en meget grundig erfaring om pensum i begge fag, og jeg er dygtig til at undervise i både den skriftlige og mundtlige del af fagene. Dog er jeg mest specialiseret til at undervise på A-niveau, da jeg har været gennem eksaminer i begge. I begge fag på A-niveau skal man kunne regne mange forskellige slags opgaver og udføre længere beviser, hvilket jeg personligt synes er spændende. Jeg underviser som regel ved at være en sparringspartner/coach. Jo mere min elev selv kan, desto bedre. Hvis min elev slet ikke forstår et emne, så tager vi den fra en ende af; jeg spørger om, hvad de ikke forstår, og jeg forklarer, giver eksempler og laver små opgaver til dem. I meget logiske fag med symbolsprog som matematik og fysik kræver det, at man skal have en grundig forståelse for de mange detaljer, da ligningerne ellers ikke giver rigtigt mening. Da jeg selv har brugt meget af min tid på at undersøge og forstå sådanne detaljer, kan jeg være en stor hjælp. Jeg er god til at lave opgaver og skrive forklarende noter. I mange tilfælde forbereder jeg nogle papirer, der kort og simpelt forklarer de vigtigste aspekter af emnet med nogle eksempler – det hjælper som regel meget, da læselektier i matematik og fysik ofte kan være lange og (unødvendigt) komplicerede. Med min erfaring kan jeg koge stof ned til dets vigtigste dele, da jeg har meget godt kendskab til opgavetyperne.
Som underviser er jeg afslappet og har ikke nogen forventninger til min elevs faglige niveau. Det eneste jeg forventer er, at der i forvejen er en vis motivation til at blive bedre, om end motivationen til at lære ikke nødvendigvis altid er der. Man kan sagtens gerne ville ende med at blive bedre men på samme tid ikke have motivationen til at finde ud af, hvad man skal gøre. For det sidste kan jo meget svært. Jeg er både forstående og kan hjælpe min elev til at blive endnu mere motiveret ved at vise præcist, hvordan de kan blive bedre til faget. I mange tilfælde hjælper det blot at vise dem, at der faktisk er en simpel metode til at løse en bestemt type opgave. Selve det at løse en opgave og se sine pæne ligninger og kloge ræsonnementer, man har skrevet ned, kan faktisk være motiverende – man beviser jo overfor sig selv, at det giver mening, og at man kan finde ud af det. Desuden har jeg en passion for alt STEM, og jeg kan dermed komme med mange forklaringer på, hvorfor matematik og fysik er super spændende. Jeg har ikke noget imod smalltalk, og jeg er god til at skabe en hyggelig stemning ved blot at være mig selv.
Som nævnt har jeg en del erfaring med undervisning som mentor. Jeg har undervist elever fra både starten af 1.g, 2.g og slutningen af 3.g, så jeg er trænet i at tilpasse niveauet og tempoet til min specifikke elev. Når det handler om at undervise elever, som føler sig overvældet af den nye sværhedsgrad i gymnasiet ift. folkeskolen, sørger jeg for, at vi fokuserer på de grundlæggende færdigheder. Jeg laver en del lettere opgavesæt til dem og sørger for, at de finder motivation i at klare dem én efter én. Undervisningen er som regel ret planlagt, og jeg sørger for, at de opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne takle de sværere opgaver. Når det handler om at undervise elever på højere niveauer, er undervisningen som regel mere ad hoc, og motivationen har de som regel allerede. Hvis de har en aflevering, sidder jeg som sparringspartner/coach og støtter, giver tips og pointerer, hvis der er en detalje, som kan forbedres. Det kan f.eks. være at tjekke sit svar, bruge en anden (lettere) metode til at løse opgaven eller lave en mere præcis formulering. I 2.g og 3.g, hvis de hhv. har matematik på B-niveau og A-niveau eller fysik på A-niveau, handler det meget om eksamensforberedelse til især den skriftlige eksamen. Sådan er min undervisningsstil også generelt tilpasset, idet jeg ofte finder vejledende opgaver frem, som vi træner, hvis der ikke er nogen lektier at lave. I modsætning til næsten alle andre fag, er der en direkte måde at forberede sig til den skriftlige eksamen i de matematiske fag, og dette udnytter jeg til min fordel. Det gør undervisningen meget målrettet, og eleven opnår et klart overblik over, hvad de skal kunne til den skriftlige eksamen. Det er sjældent hvis ikke aldrig sket, at min elev ikke har været motiveret. Der har dog været en del tilfælde, hvor min elev er træt efter en lang dag, hvilket jeg altid er forstående overfor. Hvis det skulle ske, at min elev mangler betydelig motivation, ville jeg snakke med dem om det, så vi kan finde ud af det sammen.
Sankt Annæ Gymnasium er jo et gymnasium med en musikprofil, og jeg kom som en pianist. Det var dog ikke musikken i sig selv, der interesserede mig, men de musikinteresserede mennesker, jeg gerne ville omgås. Jeg valgte så meget naturfag og så lidt musik som muligt. Gennem folkeskolen og gymnasiet har jeg haft en enorm interesse for biologi, kemi, fysik og matematik, hvorfor jeg valgte Bioteknologi-linjen. Det fascinerer mig, at vi kan beskrive alt, hvad der foregår indeni og udenfor os, gennem naturvidenskab og matematik. Min SRO skrev jeg i bioteknologi og matematik og handlede om enzymkinetik (enzymers påvirkning på reaktionshastigheder), og min SRP skrev jeg i matematik og fysik og handlede om bevægelse med luftmodstand. I begge projekter havde jeg det enormt sjovt med at nørde mig frem til nogle smukke ligninger, som jeg skulle teste gennem eksperimenter. Jeg har desuden været på UNF’s Science Camps tre gange, hvor jeg har fået en masse inspiration og lært om bioteknologi, computer science og fysik. Så ja, jeg elsker naturvidenskab.
Jeg har også siden starten af folkeskolen haft en interesse for filosofi. Filosofisk tænkning hjælper mig med at se meningen i alle situationer, og den logiske konsistens i det indhold har jeg hjulpet mig en hel del i at blive bedre til at forstå matematik. Jeg havde filosofi i 2.g, og det var nok mit anden eller tredje yndlingsfag (fysik var nummer ét). Ligesom matematik i mange emner kan sidde og lure og underfladen, kan filosofi være essentielt for oprigtigt at forstå eller forklare et emne. Gennem filosofi blev jeg god til at se matematikkens struktur.
I min fritid elsker jeg at være aktiv. Da jeg var mindre i folkeskolen, gik jeg til badminton og endte med at blive ret god til det. Det er stadigvæk min yndlingssport, selvom jeg ikke spiller det længere. For tiden laver jeg styrketræning i fitnesscentret så ofte, jeg kan. Og når vejret er godt, elsker jeg at cykle lange tur. Jeg elsker at være udenfor og se hav, skov, mark, små byer og mærke vinden i håret.
Meget af mit liv har jeg dog brugt foran min computer. Jeg har brugt ekstremt meget tid på computerspil og diverse online-kulturer. Det er nok de færreste dele, aspekter og nicher af internettet, som jeg ikke kender til, og jeg har engelsktalende venner, som jeg ofte hygger med online. Jeg har set og læst en del japanske tegnefilm og tegneserier, og jeg lytter primært til japansk pop og rock.
Jeg kan godt lide at undervise i matematik og fysik, da jeg selv har en grundig forståelse for, hvad processen kræver for at blive bedre og god til de to fag. Man behøver ikke nødvendigvis at elske at regne eller have en passion for fysik for at kunne klare sig i fagene, men en form for forståelse og en smule påskønnelse for, hvordan de to former for videnskab grundlæggende fungerer, hjælper en hel del. I mange tilfælde er man nok bare ikke vant til at tænke på den særlige måde, som er nødvendig for at løse opgaver eller mundtligt demonstrere i matematik og fysik. Det er i hvert fald sandt ifølge min erfaring fra mit andet job som lektiehjælper. Det er derfor en vigtig opgave for lektiehjælperen ikke blot at vejlede, hvordan man specifikt løser den enkelte opgave, men hvordan man generelt sætter sig ind i alle slags opgaver af typen eller sætter sig ind i et stof.