Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Malte, og jeg er en ung fyr med det rette mindset. Jeg arbejder målsat og stopper først med en opgave, når den er udført. Jeg elsker at lære fra mig, og har gjort det hele livet. Jeg ved, hvordan man imødekommer nye elever og, hvordan vi sammen får skræddersyet den bedste læringsoplevelse for dit barn. Jeg er meget bevidst om, at ikke alle lærer på samme måde.
Jeg elsker sport og har bl.a. spillet fodbold i 10 år og cyklet i cirka 2 år. Jeg studerer lige nu på Jesper Buchs Iværksætter Akademi, hvor jeg kun har 1 år tilbage. Mit mål er at få et scholarship, så jeg kan spille college fodbold til næste år. Jeg er utrolig disciplineret, hvilket betyder når jeg har sat mig et mål for, så skal det lykkedes. Dette vil jeg også bruge i mit arbejde som lektiehjælper ved GoTutor, hvor det er vigtigt at vi sætter os nogle mål og lærer om et bestemt måde. Det er vigtigt at vi når i mål med emnet og sammen laver en god plan for afviklingen af det.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!