Hej, jeg hedder Lea, og jeg er din nye underviser! 😊
Jeg er en pige, der altid har et smil plasteret på læberne og fyldt med godt humør og god humor.
Jeg er lige blevet student fra Tornbjerg gymnasium hvor jeg havde studieretningen Musik-Engelsk. Jeg elsker at udfolde mig kreativt i form af musik og teater. Udover det er jeg et meget udadvendt menneske, der elsker at bruge tid med min familie og venner. Og jeg elsker at hjælpe andre!
Lige præcis det er en af grundene til, at jeg er blevet underviser hos GoTutor, men også fordi, at jeg selv har haft det svært i skolen rent fagligt. Jeg blev bedre ved hjælp af min far, som er skolelærer. Men ikke alle har en skolelærerfar til rådighed, og derfor vil jeg gerne hjælpe dig!
Jeg er en rigtig god underviser, da jeg har masser af erfaring, blandt andet erhvervspraktik i folkeskolen som skolelærer, og udover det er jeg frivillig hos en organisation, der hedder Headspace, hvor jeg laver oplæg for unge i alderen 13-16 år om psykisk sårbarhed.
Jeg er selv ordblind og har ADHD og har lært gennem mit skoleliv at håndtere dem begge. Jeg har derfor både stor forståelse for hvilke udfordringer og problematikker der kan følge med både ordblindhed og ADHD.
Alt dette gør også, at jeg er god til at se, hvordan folk har det, og finde ud af, hvad man har brug for, og måske hvad der kan motivere en.