Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Johan. Til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Greve Gymnasium, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og matematik. I min fritid elsker jeg at spille basketball og går generelt meget op i sporten.
Jeg er en meget rolig og tålmodig person, og jeg går meget ind for et roligt og hyggeligt undervisningsmiljø. Jeg ved nemlig godt at langt de fleste ikke elsker at lave lektier (mig inkluderet), og derfor går jeg meget op i at gøre dét at lave lektier så hyggeligt som muligt. Om det er snacks, musik, mange pauser, små belønninger osv. Man lærer nemlig bedst, når man ikke keder sig. Jeg vil så vidt prøve at få eleven til at se frem til undervisningen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg igennem hele min skolegang altid har hjulpet mine klassekammerater med deres lektier, og det at hjælpe har altid bragt mig meget glæde. Jeg har også de bedste karakterer i min klasse, og jeg vil gerne lære fra mig.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!